|
Sikker sletning af data
Sletter du en fil på en harddisk, eller sletter du en mail i Outlook, tror du måske, at den er væk. Men det er sandheder med modifikation. Også selvom du husker at tømme papirkurven i både Windows og Outlook.
En almindelig sletning i Windows betyder blot, at en henvisning til filen fjernes, og filen kan uden problemer gendannes med nemt tilgængelig software. Og selv hvor filen er overskrevet af en anden fil, kan det lade sig gøre at finde spor efter den. Stort set det samme gør sig gældende i e-mail programmerne Outlook og Outlook Express. Sletning af en mail betyder som udgangspunkt kun, at du ikke længere kan se den med selve programmet.
End ikke en formattering af din harddisk kan slette spor efter tidligere data.
Også i mange andre programmer, optræder problemer som disse. På denne side kan du læse, hvordan du sikrer dig mod at dine filer og dine mails kan gendannes. Ingen af de gode råd er 100% sikre, men de er så sikre, som de kan blive, når du bruger Windows på din pc.
Sikker sletning af data er en større videnskab, og der findes et utal af programmer, der lover sikker sletning. Dette er desværre langt fra altid sandt, og vi har derfor udvalgt fire programmer, der kan hjælpe dig med sikker sletning, og som er endog meget grundigt testet.
Det første program er også det mest omfattende, men ganske nemt og overskueligt at benytte. Programmet hedder Eraser, og det kan både benyttes til at slette individuelle filer og til at fjerne spor af slettede filer i ledig plads på harddisken. Den kan endog indstilles til at køre på bestemte tidspunkter og til at slette Windows swap fil ved nedlukning af Windows. Husk at slå logning fra, hvis du ikke vil have nogen spor tilbage, af dine slettede filer.
Eraser kan benytte en af fire forskellige metoder til sikker sletning. Gutmann metoden, to forskellige amerikanske standarder og en metode, hvor data kun overskrives en enkelt gang. Gutmann metoden er den sikreste, men med 35 overskrivninger, er det også langt den mest tidskrævende.
Eraser vil som standard lægge sig i Stifinders højreklik menu, og du kan på den måde nemt vælge sikker sletning.
Eraser kan også benyttes til at slette alle spor efter data fra en harddisk. Man fremstiller en bootdiskette ved hjælp af programmet, hvorefter maskinen startes med den i diskettedrevet. Nogle timer efter vil harddisken være uden spor af data.
Hvis du benytter PGP til kryptering, har du også adgang til en funktion, der hedder wipe disk. Den kan indstilles til altid at benytte sikker sletning, når du sletter filer. Til gengæld kan den ikke klare Windows swap fil. Også PGP kan lægges i Stifinders højreklik menu.
Andre programmer:
- Vi anbefaler Autoclave - hard drive sterilization on a bootable
floppy der kan hentes på adressen:
Autoclave
- Hvis du skal slette mange maskiner kan en anden slette diskette være
behjælpelig
med det. Advarsel: Denne diskette spørger ikke som autoclave om den må
slette
den gør det bare!
Secure Harddisk Eraser
Sidst opdateret:
25. May 2003 20:35
|