1 9 8 4 . d k

Hvad er truslerne


Tjekliste
Fysisk sikkerhed
Firewalls
Virus
- Antivirus
- Virus hoaxes
Sikker e-mail
- Filtyper
Spyware
Sikker surfing
Sikker sletning af data
Gode passwords
Opdatering af programmer
Social engineering
- Forholdsregler
Databaser
Undgå spam
Følsomme oplysninger over nettet

Links
Søg
Arkiv
BESKYT DIG SELV

Sikker surfing på internettet - Vigtig


Ligesom der i den fysiske verden er områder, vi ikke gerne kommer, fordi de er usikre, er der områder i cyberspace, der er mere usikre end andre.

Men bør ikke være nervøs for at følge links, selvom man ikke ved, hvor de fører hen, men kommer man til hjemmesider, der ikke ser helt rene ud i kanten (det kan være svært at se), bør man opføre sig specielt agtpågivende. Eksempelvis behøver man næppe være specielt agtpågivende overfor at give Microsoft Corporation lov til at installere noget på sin pc (hvis man har en Windows pc er det alligevel for sent...). Men ser man til gengæld på en obskur hjemmelavet side med MP3-filer eller cracker programmer, bør man nok tænke sig om mere end en gang, før man klikker ja.

Ud over almindelig sund fornuft giver de fleste moderne browsere dig også nogle muligheder, du kan benytte til at beskytte dig selv. Nogle af dem er enkle og ikke indgribende, andre er mere besværlige og nogle kan irritere voldsomt i det daglige arbejde. I det følgende tager vi udgangspunkt i Microsoft Internet Explorer 6.0, men mange andre browsere har lignende sikkerhedsforanstaltninger. En del af dem oven i købet som default. Foranstaltningerne går først og fremmest ud på at forhindre eksekvering af skadelig kode.

Først de enkle:
Åbn din Explorer - klik på "Funktioner" - derefter på "Internetindstillinger".
I dialogboksen klikker du på fanebladet "Sikkerhed".
Du vil derefter se følgende dialogboks (hvis den ikke er indstillet anderledes allerede):

Som det måske fremgår, har Microsoft valgt at opdele din færden med Explorer i såkaldte zoner. Der er en zone for Internet, lokalt intranet, Websteder, duhar tillid til og klassificerede websteder. Zonerne skal forstås og indstilles som følger:

Klassificerede websteder:
På trods af den lidt forvirrende betegnelse, betyder klassificerede websteder, de domæner, du IKKE har tillid til. Denne zone bør mindst tildeles sikkerhedsniveauet "høj", idet den bla. bruges til at indstille sikkerheden i nogle mailprogrammer.

Websteder, du har tillid til:
Her anbefaler Microsoft, at du indstiller til "lav". Det skyldes, at du her kan indsætte dine mest betroede domæner. Men da langt de færreste har sådanne domæner, som de besøger ofte, bør du overveje at indstille til "mellem".

Lokalt intranet:
Som navnet antyder er der her tale om det lokale intranet. Hvis du har et sådant, og stoler på at det er beskyttet godt nok, kan du bruge Microsofts anbefaling "mellemlav" (sic!).

Internet:
Internetzonen indeholder alle websteder, der ikke er placeret i en af de andre zoner. En fornuftig, men langt fra 100% sikker, indstilling her er "mellem".

Så de mere besværlige:
Som du kan se, er det også muligt selv at indstille sikkerhedsniveauet i sine zoner (brugerdefineret). Klik på Internet-ikonet og derefter på knappen "brugerdefineret niveau".

Du får nu et billede der ligner dette:

Vil du være på den sikre side, når du surfer, skal du deaktivere (eller sætte til "spørg") alt ActiveX, adgang til datakilder på tværs af domæner, flyt underrammer på tværs af domæner, javatilladelser og alle scripts. Tilladelser til softwarekanal skal stå på "højt niveau".

Dette vil utvivlsomt give dig problemer ved almindelig surfen, men da sikkerhed næsten altid skal afvejes overfor komfort, kan du jo prøve dig frem. Surf rundt på de websteder, du benytter mest. Hvilke fejl eller irriterende dialogbokse giver det ? Hvis ulemperne er større end fordelene, kan du slække lidt på sikkerheden. Men ikke mere end højst nødvendigt. Og i hvert fald skal du ikke slække så meget, at du kommer under "mellem" sikkerhedsniveau.

Du kan altid fortryde dine eksperimenter ved at trykke på "standardniveau".

Læs mere på:
http://www.markusjansson.net/eienbid.html (EN) - nogle af disse gode råd vil dog give dig problemer ved surfing, idet du vil opleve en masse advarsler om usikkert indhold og manglende adgang til cookies m.v.

Hvad fortæller min browser?:
Privacy.net Analyzer (EN)
Gemals BrowserSpy (EN)


Sidst opdateret: 25. May 2003 20:34


Kontakt 1984.dk

I samarbejde med  
Privatliv.net
Sikkerhedsforum.dk
IT-politisk forening
Digitalforbruger.dk


Debatforum
Kontakt 1984.dk
Hvem er 1984.dk